Sildemåge

Kort resumé af teksten fra bogen:
Sildemågen yngler overvejende i kystnære områder i Grønland, Nord- og Vesteuropa og Nordvestrusland. På Færøerne er sildemåge en almindelig ynglefugl med 9.000 par og en almindelig trækgæst, men en meget fåtallig vintergæst. 4.056 sildemåger er ringmærket på Færøerne, flest ved Mikladalur, Kalsoy (838) og på Nólsoy (742). De første blev mærket i 1912, og dermed er sildemåge den første fugleart, som blev ringmærket på Færøerne. Flest er mærket i 1989 (195), 1991 (186) og 1969 (171). Fuglene er mærket 25. marts - 4. oktober, langt flest i juli (2.884). Blandt de aldersbestemte fugle er 81% unger og 5% ungfugle. Med 297 genmeldinger af 278 fugle er 6,9% genmeldt. Sildemågen er genmeldt året rundt, flest i juli-august og færrest i februar-marts. Efterårstrækket indledes i starten af august og går mod syd med genfund på De Britiske Øer, Frankrig og Den Iberiske Halvø, samt enkelte i Danmark, Holland og Marokko. Efterårstrækket foregår relativ langsomt. I vinterperioden er færøske sildemåger primært genmeldt i kystområderne i Sydvesteuropa og Nordvestafrika, flest i Portugal (15), Spanien (9) og Marokko (9), men enkelte er også nået til Vestsahara. Otte fugle, overvejende ungfugle, er genmeldt på Færøerne om vinteren. Ruten for returtrækket er sammenfaldende med efterårstrækruten, og primo marts er de første sildemåger genmeldt på ynglepladserne på Færøerne. Unger udruget på Færøerne vender tilbage til Færøerne, når de bliver kønsmodne. Ud af 30 fugle mærket som unger eller ungfugle og genmeldt i en efterfølgende ynglesæson i en kønsmoden alder (>3k) er 93% genfundet på Færøerne. Der sker en indvandring til Færøerne af fugle fra det sydvestlige Island og Storbritannien. Otte unger, genmeldt som kønsmodne i yngletiden, er fra England (3), Skotland (4) og Island (1). Den hyppigste kendte dødsårsag er skudt (45%). Den længstlevende fugl blev 23 år og en måned.

Læs mere om arten i afsnittet fra Færøsk Trækfugleatlas her